Pan
Tadeusz
Udviklingen i Polen har
stimuleret interessen for dette lands bevægede historie og rige
kulturliv, hvis mønster imidlertid kan synes indviklet og svært
tilgængeligt. I den polske litteratur finder man imidlertid en nøgle til
forståelsen af folkets sind og skæbne.
Dette gælder i sjælden grad
Adam Mickiewicz' mesterværk PAN TADEUSZ, der med rette betragtes
som hovedværket i Polens litteratur. Mens den konkrete handling er
knyttet til digterens hjemstavn omkring Napoleonskrigene, giver værket en
universal gældende skildring af polakkernes traditioner og folkekarakter,
deres bevægelighed og stærke temperament. Professor Stender-Petersen
kalder i sit forord PAN TADEUSZ verdenslitteraturens mest
fremragende kunstepos.
PAN TADEUSZ er oversat til
de fleste sprog, men det er næppe nogen overdrivelse at betegne Valdemar
Rørdams danske oversættelse som en af de ypperste, hvis ikke den bedste.
INTRODUKTION af professor Ad. Stender-Petersen (uddrag)
Med sine tolv sange og mere end titusind vers er PAN TADEUSZ utvivlsomt det
største om mest helstøbte værk i Adam Mickiewicz' samlede forfatterskab. Det
er tillige verdenslitteraturens mest fremragende kunstepos og overstråler langt
sit umiddelbare forbillede, Goethes Hermann und Dorothea. Kun det polske
sprogs utilgængelighed for den vesteuropæiske læser og de store
vanskeligheder, som er forbundet med nogenlunde rammende poetisk oversættelse
af dette værk, har forhindret det i at opnå den verdensberømmelse det
fortjener...Nu foreligger dette vældige værk i Valdemar Rørdams posthumane
fordanskning. I sammenligning med mange andre tørre oversættelser til fremmede
sprog udmærker hans gendigtning af PAN TADEUSZ sig ved høje poetiske
kvalifikationer. Den indre nøjagtighed i gengivelsen af de tusinde af polske
vers er maksimal. Sansen for den humor, som er udbredt over det polske
storværk, har bidraget til at gøre gendigtningen overordentlig levende og
trofast, og sansen for den alvor, der ligger bag skildringen af den sidste
adelsfejde i Litwa, har bevirket, at Mickiewicz' epos i Rørdams gendigtning
ikke har mistet en tøddel af sin mening...Rørdam kunne med rette gøre de ord
til sine, hvormed Mickiewicz afslutter sit digt, og som på dansk lyder
således:
Jeg
selv var med, jeg drak og sang og fandt mig vel tilpas;
nu
kender I det hele, som sad I på min plads!
PAN TADEUSZ (smagsprøver)
Første
sang -
Dommergården
Du, Litwa, mit
hjemland; er lig vor ungdoms kraft:
Kun den, der har
mistet dig, forstår hvad han har haft.
Nu ser jeg din
skønhed, længes mætter og dage;
af min hjemve
stiger lovsang og bærer mig tilbage.
Hil være dig,
Guds moder, Czenstochowas faste hegn,
bag Wilnos
kniplingsport et himmelsk stråletegn!
Du skærmer
Nowogrodek, streng borg og trofast by,
og dit var
miraklet, at jeg blev karsk påny.
Da min hulkende
moder gav sin dødensblege pog
i dine hænder,
opslog jeg de døde øjenlåg,
ja, kunne selv gå
frem foran alteret og knæle
med tak til Gud i
himmel for genfødt liv og mæle,
dit mirakel vil
hjælpe os alle hjem engang.
Bær du mig, mens
vi venter, min sjæl, med vinget sang
did, hvor
skovklædte højdedrag ud og ind følger
med småkrat og
græsgange Njemens klare bølger;
hvor blikket
næsten blændes af ager efter ager
med hvede i
rødgyldne og rug i sølvgrå flager,
med ravgul sennep,
snehvid boghvede tavlet ind
i kløver, der
rødmer som en ung pigekind,
og græsjord
udenom - et grønt silkebælte,
med spredt
brodering af frugttæers lyse telte.
Fjerde
sang -
Diplomati og bjørnejagt
I gryderne blev bigos
kogt. Umuligt at beskrive
den velsmag, den
aroma, den kulør! Ingen stive
rim og rytmer
forklarer, hvad der rummes i det ord
af fryd, som ingen
købstadsgane nogentid erfor;
thi sang og mad i
Litwa har ikkun den ret smagt,
som indfødt her,
er dejlig træt vendt hjem fra dagens jagt.
Selv uden den
slags krydderi er bigos dog en ret
som, kyndigt
komponeret, gør mer end maven mæt.
Fint hakket
surkål udgør dens grundstof, der i grunden,
som ordet siger,
selv finder vejen ind i munden;
kogt i en lukket
gryde, og længe holdt i kog
over al slags
lækkert kød som et flydende ekstralåg,
suger suppen
ekstrakten af mange livs kraft,
indtil gryden
koger over med sin kostelige saft.
Som nu! - "Bigos!
Vivat!" - I spring med løftet ske
kom jægerne
stormende mod gryderne. En - to - tre!
Sølv klang mod
kobber; bigos endte sin kamp
lig andre helte,
opløst i luften som en damp.
Han er flygtet;
forsvundet. Kun på bunden af hver gryde
som i et udbrændt
krater bliver dampen ved at syde.
Tolvte
sang -
Brødre, elsker hverandre
Men at ingen kunne
spille med nær den kunst og smag
på cembalo som
Jankiel, det var en given sag.
Man hentede
instrumentet og vedblev at tigge
og bede ham
indstændigt; men jøden ville ikke.
Hans fingre var
for stive, ude af øvelse, desværre,
og alle disse
fremmede højfornemme herrer
gjorde ham
generet; han bad sig undskyldt. - Nej!
Han turde ikke!
Bukkende gik han sin vej.
Da kom Zosia
løbende; den sødeste lille kone;
hun rakte ham de
hamre, der fik malmet til at tone
under hans rappe
hænder til alles fryd så tit;
hun strøg ham
gennem skægget - det var næsten blevet hvidt -
med sine smalle
fingre, og nejede: "Her har
du dine hamre,
kære Jankiel. Vær nu rar!
Spil for mig! Jeg
skal giftes i dag, véd du vel,
og du lovede at
spille ved mit bryllup, Jankiel."
Tolvte
sang -
Brødre, elsker hverandre
Og det var, som
blev mesteren selv nu dybest rystet:
Først slap han
sine hamre; så tog han sig til brystet
og løftede sine
arme. Den ræveskinds hue
gled ham skævt
ned over skulderen; stolt var han at skue
med det flyvende
sølvskæg, med kinderne i brand
og øjne så
strålende, som så de Kanaans land.
Men da hans blik
til sidst faldt på Dombrowski, stod
han og skjulte i
hænderne de hede tårers flod.
"General!"
sa' han. "Frem til dig har Litwa længe sét,
som vi jøder til
Messias. Hellig sanger og profet
forkyndte fra
gamle dage fædrene dit komme,
og himmeltegn har
meldt, at vor ventetid var omme.
Nu ser vi dig. Så
strid da, du dyrebare!" - Ak!
Den brave jøde
elskede sit land som en polak;
her brast han i
glædesgråd; rev sin hue af
og kyssede
Dombrowski på den hånd, som han gav.
Tilbage
Pan
Tadeusz