Nyheder
  Forside Polen Pan Tadeusz Arkiv Forbundet Links POLSK
 

Polakker længes efter undskyldning fra russerne

 

02. sep 2009  Polen holdt i går ceremonier for at mindes udbruddet for Anden Verdenskrig. Men polakkerne fik ikke den undskyld fra Rusland, de allerhelst ville have

 

Undskyld!
Det er hvad polakkerne gerne vil høre. Ikke fra den tyske nabo mod vest, for tyskerne har sagt "entschuldigung" for, at Nazityskland for 70 år siden angreb Polen og dermed startede Anden Verdenskrig.

Polakkerne vil gerne høre det russiske ord "izvenitje". Godt nok bærer nazisterne stemplet som den store skurk i årene fra 1939 til 1945, men både de baltiske stater og mange østlande opfatter Sovjetunionens handlinger i den periode som mindst lige så beskæmmende.

Vrede mod Rusland

Så selvom det var et tysk krigsskibs angreb på halvøen Westerplatte nær den polske havneby Gdansk den 1. september 1939, der blev markeret ved mindehøjtideligheder i Polen i går, så retter den polske vrede i forbindelse med Anden Verdenskrig sig mest mod Rusland.


Vreden bunder i den såkaldte Ribbentrop-Molotov-pagt, der har navn efter de daværende tyske og sovjetiske udenrigsministre, som underskrev pagten den 23. august 1939.


Den gik ud på at dele Polen mellem de to magter, og den blev afsættet til Tysklands angreb på Polen, der kort efter også blev invaderet fra øst af Sovjetunionen, som i begyndelsen af 1940 dræbte over 20.000 polakker i byen Katyn.


- De skal bare sige undskyld ligesom tyskerne. Bare sige undskyld, og så er den potte ude, siger formanden for Forbundet af Polske og Polsk-Danske Foreninger i Danmark, Roman Smigielski.


En kniv i ryggen på polakkerne

Hans forening afleverede for 10 dage siden sammen med foreningen Museum for Marxismens Ugerninger en protestskrivelse til den russiske ambassadør i Danmark med opfordring til en undskyldning.

En opfordring, der afspejler polakkernes følelser over for Rusland, når de kigger tilbage på Anden Verdenskrig. Polens premierminister, Donald Tusk, sagde ligeud i går, at russerne i 1939 havde "stukket en kniv i ryggen" på polakkerne.


Dagen før 70-års-dagen skrev den russiske premierminister, Vladimir Putin, i den polske avis Gazeta Wyborcza, at ofrene for forbrydelsen i Katin skal huskes, og at angrebspagten mellem Sovjetunionen og Nazityskland i 1939 var "umoralsk".


En lille håndsrækning

Men selv efter Putins besøg i Polen i går har polakkerne en undskyldning til gode, selvom den russiske regeringschef alligevel strakte sig en smule længere end måske forventet.


- Mit land ikke blot indrømmer fortidens tragedier og fejltagelser, men bidrager også praktisk til at bygge en verden på nye principper, sagde Putin i Gdansk.


Men en decideret undskyldning ville have været for langt at gå fra Putins side set med russiske øjne, siger forfatter, journalist og Ruslands-kender, Leif Davidsen.


- Sejren over Nazityskland er for russerne noget af det eneste ubesmittede i Ruslands historie, og man vil ikke have rørt ved det heltemodige i sejren. Så selvom Putin kan udtale sig kritisk om pagten med Nazityskland, så var det og mange andre ting i mange russeres øjne nødvendigheder, der i sidste ende gjorde Sovjetunionen i stand til at besejre nazisterne, siger Leif Davidsen.


Fejrer sejren

Sejrsdagen, som højtideligholdes af russerne den 9. maj hvert år, er stadig en af de største mærkedage i Rusland, og med knap 25 millioner dræbte i Sovjetunionen under krigen har mange familier meget direkte minder om de enorme ofre, russerne føler, de gav i kampen mod nazisterne.


- Det er også derfor, at du stadig kan møde mange russere, som siger 'Stalin gjorde mange forfærdelige ting, men ... '. Og det men er, at han besejrede nazisterne, og det er en meget, meget vigtig begivenhed i den russiske historie, som russerne nødigt vil have pillet ret meget ved, og hvis mørkere sider er meget tabubelagte, siger Leif Davidsen.

/ritzau/

 


 

Den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski på besøg i København

 

Under mødet med den danske udenrigsminister, Per Stig Møller i København den 8. maj 2008 drøftede udenrigsministrene en række internationale spørgsmål. De berørte forskellige EU-emner, herunder samarbejdet mellem Polen, Cypern og Danmarks om EU-formandskaber i 2011-2012. Klima var også et centralt emne, idet COP14 afholdes i Poznan i Polen i år, mens COP15 afholdes i København i 2009. Afghanistan var et andet centralt emne.

Herudover mødtes udenrigsminister Sikorski bl.a. med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og holdt tale i Dansk Udenrigspolitisk Selskab.

 


Fogh takker polske arbejdere

 

Statsminister Anders Fogh Rasmussen takkede under sit  besøg i Polen de mange polakker, der er taget til Danmark for at arbejde.

Jeg vil gerne udtrykke min påskønnelse af det gode samarbejde mellem Polen og Danmark. Og må jeg også udtrykke min glæde over, at så mange polske borgere har valgt at udføre et arbejde i Danmark, sagde statsministeren.

 

Særdeles velkomne i Danmark

-  Det hjælper Danmark i en situation, hvor vi har mangel på arbejdskraft, sagde Anders Fogh på et velbesøgt fælles pressemøde med premierminister Donald Tusk i hovedstaden Warszawa den 22. april 2008.

De polske borgere er særdeles velkomne i Danmark, og de er meget velanskrevne som arbejdere. Jeg ved, at de så mangler her i Polen, men jeg håber, at de kan bidrage med nyttige erfaringer den dag, de måtte beslutte at vende hjem til Polen, sagde statsministeren. mere

 


 

Ublu summer i kost og logi

 

Danske arbejdsgivere benytter sig i stigende grad af en ny taktik for at omgå fagforeningernes overenskomster. Skjult bag pletfri kontrakter, lukrerer entreprenører og byggefirmaer på at installere østeuropæiske ansatte i skure, kældre og containere for så at forlange så meget i kost og logi, at en stor del af lønnen havner tilbage i arbejdsgiverens lomme.»Lukker vi et hul, så åbner der sig et nyt. Jeg vil vurdere, at vi på et år har fået over dobbelt så mange af de her sager, hvor arbejderne betaler ublu summer i kost, logi eller transport«, siger sekretariatschef Gunde Odgaard fra BAT-Kartellet i 3F. (Politiken 19.07.2007)

 


 

Østaftalen

 

Det skal være lettere for østeuropæiske lønmodtagere at komme til Danmark for at arbejde. Den såkaldte Østaftale, der begrænser adgangen fra en række østeuropæiske EU-lande, skal fjernes fra den overenskomstdækkede del af arbejdsmarkedet. Det foreslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i et notat til de øvrige partier bag aftalen, der ellers løber frem til 2009. Her opstiller han en 6-punkts plan for en udfasning, der skal diskuteres på et møde i Beskæftigelsesministeriet i dag og ifølge planen vedtages allerede i næste måned.”

 


 

Det polske rederi Polferries fejrer i år 30 års jubilæum på ruten København - Swinoujscie

 

På nuværende tidspunkt er linjen til Københavns hovedstad betjent af M/F Pomerania, som i højsæsonen sejler 5 gange og i lavsæsonen 4 gange om ugen.

Rederiet tilbyder sikker og bekvem sejlads, godt, traditionelt polsk køkken og attraktive shoppingmuligheder. Det hele foregår i en venlig og afslappet atmosfære på grund af den kompetente og professionelle stabs indsats Derfor bliver rejser med Polferries vurderet højt af  både vore passager- og fragt kunder.

Ruten fra København. er eneste direkte færgeforbindelse til Polen fra Danmark. Interessen for linjen er steget kraftigt med årene. Derfor inviterer rederiet i forbindelse med jubilæet 28. maj 2007 til åben dag på  M/F Pomerania  ml. 11 og 17.

For alle gæster i alle aldersklasser venter der en god dag med bl. a. smagning af polske produkter, god musik, præsentation af turisttilbud til Polen, samt overraskelser til alle gæster. Der vil også være mange konkurrencer, som bliver præmieret med færgebilletter til ruten København - Swinoujscie.

 

Flere informationer om ”åben dag” arrangement og programmet kan snart findes på internetsiderne: www.polferries.dk og www.vindroserejser.dk

 


 

Den. 11 time - Polen : Mads 4:2!

 

Efter et par udsendelser på DR2 med "Mads og Monopolet" er det blevet tid til quiz-konceptet "Mads mod Polen".

Seerne ringede ind med udfordrende spørgsmål om paratviden. Studieværten Mads Brügger dystede i studiet mod formanden for "Polonia" Roman Smigielski og forfatteren Janina Katz.

Der var blomster og messing-fanfare til vinderne.

(DR2, mandag den 7.05.2007, kl. 23.00)

 

 


Historien om kraniet fra Katyn

 

Historien om kraniet fra Katyn er en af de mest kontroversielle i Europas historie - og handler om et dybt traume i det polske folks sjæl. Historien bag denne dokumentar i to afsnit begynder under Anden Verdenskrig og fortsætter hele vejen op gennem den Kolde Krig.

Gennem mere end 50 år har Sovjetunionen benægtet sin rolle i en af verdens største krigsforbrydelser. Først efter Sovjet-
unionens sammenbrud i 1992 indrømmede Rusland officielt, at sovjetiske specialstyrker havde myrdet tusindvis af polske officerer og intellektuelle i Katyn i Rusland (i dag Polen) i 1940. Gennem alle årene havde Sovjetunionen søgt at skyde skylden på det besejrede Nazityskland.
mere


Ny lavprisrute til Krakow
 

Passagererne i Københavns Lufthavn får fra 19. september mulighed for at flyve direkte til det sydlige Polen, når lavprisselskabet Sterling åbner en ny rute til Krakow.
Krakow er Polens tredje største by og kendt for sin historiske bymidte, der er erklæret bevaringsværdig af UNESCO. Byen blev sidste år besøgt af 6,5 millioner turister.
”Med Sterlings nye forbindelse til Krakow får Københavns Lufthavn den første lavprisrute til Polen. Krakow er i stigende grad et feriemål for skandinaviske passagerer og har i et par år stået højt på listen over nye destinationer, vi gerne vil tilbyde fra København,” siger ruteudviklingschef Ole Wieth Christensen, Københavns Lufthavne A/S.
Sterling flyver tre gange om ugen til Krakow. Tirsdag og torsdag er der afgang fra København kl. 9.55, og der flyves retur fra Krakow kl. 12.05. Søndag afgår flyet fra København kl. 8.10 og fra Krakow kl. 11.55.
www.sterling.dk/da/flight
 


Norwegian udvider rutenettet fra Københavns Lufthavn
 

Med start den 29. oktober 2006 udvider det norske lavprisselskab Norwegian sit rutenet ud af Københavns Lufthavn med en returflyvning Warszawa-København-Warszawa fire gange om ugen, nemlig mandag, onsdag, fredag og søndag.
”Interessen på det polske marked har været fantastisk – og med den nye rute fra Warszawa til København styrkes Norwegians rutenet mellem Polen og Skandinavien,” siger CEO Björn Kjos fra Norwegian.
Norwegian flyver i forvejen på Københavns Lufthavn flere gange dagligt på ruten Oslo-København med deres B737-300.
www.norwegian.no

 


Venstre foreslår dansk AF-kontor i Polen

 

Danmark bør åbne lokale afdelinger af Arbejdsformidlingen i Polen og de baltiske lande. Det foreslår Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg og får opbakning fra en række partier i Folketinget.

 

Forslaget skal dæmme op for manglen på arbejdskraft i bl.a. byggesektoren og begrænse det voksende illegale marked for udenlandsk arbejdskraft.

 

"Der er flere områder, som er meget pressede for arbejdskraft lige nu. Vi må hjælpe med at få den nødvendige arbejdskraft til Danmark under ordnede forhold. På den måde er vi også med til at hindre, at det illegale arbejdsmarked florerer," siger Jens Vibjerg.

 

Han foreslår konkret, at Danmark åbner et AF-kontor i Polen og måske også kontorer i Estland, Letland og Litauen. mere

 


Polen og Danmark samarbejder om mobilitet

 

Beskæftigelsesministeriet har indledt et tættere samarbejde med det polske Arbejds- og Socialministerium. Formålet er at udveksle ideer og synspunkter om arbejdskraftens bevægelighed og den frie levering af tjenesteydelser. Samtidig skal samarbejdet bruges til at udbrede kendskabet i Polen til de danske regler på arbejdsmarkedet og de særlige træk ved det danske arbejdsmarked.

- Polske arbejdstagere og virksomheder er velkomne i Danmark, når blot reglerne på det danske arbejdsmarked bliver overholdt. Ved at informere bedre og arbejde tættere sammen med de polske myndigheder håber vi at forebygge, at nogen finder på at se stort på de danske regler og arbejde illegalt, siger chefkonsulent Ole Bondo Christensen, Beskæftigelsesministeriet. Det kan godt være svært for en polsk virksomhed at forstå, at vi ikke har en lovfastsat minimumsløn i Danmark. Det overrasker dem, at det i stedet er op til danske fagforeninger at tegne en overenskomst med de medarbejdere, der udstationeres til Danmark.
mere 

 


 

Tilbage

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

R.  Sikorski

 

 

Donald Tusk og Anders Fogh Rasmussen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AF-kontor i Polen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ELATED PageKits © 2002 ELATED.com/PageKits.com