Museum Polakkasernen - Muzeum Izba Polska
Højbygårdsvej, Tågerup, 4970 Rødby
telefon: 54 82 04 01
Kasernen i Tågerup
Polakkasernen
i Tågerup, der i dag rummer museum og mindestuer for de polske sæsonarbejdere,
blev opført af Lungholm gods år 1911. Bygningen er i dag fredet og
overtaget af en selvejende institution.
Kasernen
var i stærkt forfald, da et gennemgribende restaureringsarbejde blev
indledt i 1984. Restaureringen blev støttet af fonde, legater,
kreditinstitutioner, pengeinstitutter og mange private.
Der
har førhen været omkring 30 større og mindre kasernen på Lolland.
Kasernen i Tågerup er den mest uspolerede. Bygningen fremstår i sin nuværende
skikkelse som et betydningsfuldt eksempel fra en periode i Danmarks
industrihistorie og er samtidig et kultur- og socialhistorisk monument.
Bygningens
nederste del er indrettet som museum og mindestuer for de polske sæsonarbejdere.
Inventar, billeder, bøger m.v. er skænket til institutionen af private.
En plancheudstilling i ét af lokalerne fortæller om livet i
polakkasernen i 1912.
I
1912 var kasernen i Tågerup beboet af 30 polske sæsonarbejdere og en
gift »aufseher«. For hver anden beboer var der en kasse til opbevaring
af kartofler, og for hver beboer et privat rum i et madskab.
Kasernerne
på Lolland-Falster lå som regel isoleret fra de lokales boliger - ofte på
åben mark.
I
en roesæson fra 30. april til 4. december kunne en kvinde i huset her
tjene 257 kr. ved dagligt hårdt arbejde. En del af lønnen var 12 kilo
kartofler om ugen og l liter skummetmælk daglig.
En
mindre bygning bag kasernen er nedrevet. Den rummede retirader, vaskehus
og brændselsrum. Opvarmningen skete med risbrænde.
SUKKERROEDYRKNING
De
første dyrkningsforsøg med sukkerroer fandt sted i 1870. To år senere
stiftedes de to aktieselskaber De Danske Sukkerfabrikker (DDS) i Odense og
Roesukkerfabrikken Lolland i Holeby.
Den
lokale fabrik på Lolland blev grundlagt af to unge landmænd, brødrene
Erhard og J.D. Frederiksen. I 1877 gik selskabet fallit. Fabrikken blev
overtaget af et interessentselskab »Højbygaard Sukkerfabrik«. I 1880
blev den solgt til De Danske Sukkerfabrikker. Fabrikationen blev
indstillet i 1960. I dag rummer de gamle fabriksbygninger i Holeby
Højbygaard Papirfabrik.
I
roedyrkningens spæde start foregik stort set alt arbejde pr. håndkraft.
Frøet blev i april udsået i såriller, som blev tildækket med jord.
Når roeplanterne kunne anes, startede et omfattende arbejde med
radrensning, udtynding og håndhakning.
Når
roerne senere skulle tages op, skulle de først løsnes. De blev derefter
banket fri for den værste jord og lagt i rækker, hvorefter toppen blev
hugget af med en roekniv.
Høsten
af roerne begyndte i oktober, men arbejdet kunne strække sig gennem flere
vintermåneder.
DEN
KATOLSKE TRO
De
mange polske sæsonarbejdere kunne vanskeligt i begyndelsen få dækket
deres religiøse behov. De kom med deres katolske tro til det
protestantiske Danmark.
Den
katolske kirke i Maribo blev bygget i 1897. Den var i mange år center for
det kirkelige arbejde på Lolland. Senere fulgte kirken i Nakskov - men
der blev også holdt mange udendørs messer. Godset Lungholm har i flere
år været ramme om sådanne katolske messer.
Husalteret
er uundværligt i et polsk hjem. Den tradition førte polakkerne med sig
til Danmark. Billeder af den polske skytsmadonna Matka Boska Częstochowska.
krucifikser, rosenkranse. blomster i papir, aks m.v. kan også ses i
mindestuerne.
De
polske indvandrere har sat et stort præg på Lolland-Falster. Deres flid
og stolte traditioner er videreført.
Mange
polakker bosatte sig fast under og efter l. verdenskrig. Polske foreninger
blev oprettet i 1920'erne og der blev oprettet særlige polske skoler i
Nakskov, Maribo og Nykøbing F.
Stor
respekt samler sig om disse indvandreres nøjsomhed og udholdenhed. Efter
drøje og næsten umenneskeligt slidsomme år blev de ligeberettigede
medlemmer af det danske samfund.
I
1940 boede der på Lolland-Falster 1.298 personer af polsk herkomst.
SÆSONARBEJDERNE
De
store avlsbrug kunne ikke klare sig alene med den stedlige og hjemlige
arbejdskraft. Udenlandske sæsonarbejdere, fortrinsvis unge piger, blev
hentet hertil - først fra Sverige og siden 1893 fra Polen. De sidste
polske roepiger kom hertil i 1929.
I
1911 udgjorde de polske sæsonarbejdere 28 pct. af landarbejderne på
Lolland-Falster. Et stort antal af polske sæsonarbejdere bosatte og
giftede sig på Lolland-Falster. I 1929 blev der lukket for indrejse for
de polske sæsonarbejdere.
Vi
kopierede det tyske »aufseher-system« til hvervning af den polske
arbejdskraft. Han forestod hvervningen i de polske landsbyer om vinteren
og kom hertil om foråret med et hold på 20-50 piger.
Her
i landet var det hans opgave at dirigere arbejdet, administrere lønnen og
kosten.
Når
der var pause i roearbejdet, måtte de polske kvinder påtage sig andet
arbejde som malkning, grøftegravning og spredning af møg.
De
første år, de polske sæsonarbejdere kom hertil, blev der i hast bygget
8 kaserner. De skulle tilsammen huse 400 piger.
www.maribo.net/polakkasernen.htm
Tilbage
Museum
Polakkasernen