I dag er onsdag, 14 november 2018

tratwa

CD'en Julehilsner fra Polen

18.08.2015 Forbundet Polonia Print

Der er udkommet en CD "Wesołych Świąt - Julehilsen fra Polen" indeholdende 7 kendte polske julesange på dansk, som synges af kammerkoret Musica under ledelse af Roland Haraldson. Eva Maria Jensen har oversat julesangerne til dansk.

 Indhold:

Polske Julesange sunget på dansk

 

1. Kristus skal nu fødes (Gdy się Chrystus rodzi)                              2.07

2. Gud er født (W dzień Bożego Narodzenia)                                1.50

3. Lille Jesu, lille (Jezus malusieńki)                                             1.52

4. Sov nu min Jesulil (Lulajże Jezuniu)                                         3.44

5. Lad os alle sammen ile (Pójdźmy wszyscy do stajenki)               0.56

6. Hosianna i det høje (Przybieżeli do Betlejem pasterze)             2.00

7. Sig os nu, I store konger (Mędrcy świata, Monarchowie)             2.06

 

Orgelkoraler af polske komponister

 

8-10. Tre orgelpræludier af Władysław Żeleński (1837-1921)

 8. Præludium i As-dur                                                                  1.27

 9. Præludium i F-dur                                                                    1.39

10. Præludium i B-dur                                                                   1.29

11. Fantasi over Gdy się Chrystus rodzi

af Mieczysław Surzyński (1866-1924)                                            4.49

12 - 13. To moderne orgelkoraler

        - Mizerna cicha                                                                     4.09

       - Lulajże Jezuniu                                                                   1.41

14. Julesalme fra Tabulaturet af Jan af Lublin                             2.18

 

 Polske Julesalmer sunget på polsk

 

15. En gammel polsk julesalme

af Cyprian Bazylik (ca. 1535-1600)                                               1.22

16. Gdy się Chrystus rodzi, sats: T. Flasza                                     3.28

17. W dzień Bożego Narodzenia, sats T. Flasza                           1.14

18. Jezus malusieńki, sats: T. Flasza                                             2.05

19. Lulajże Jezuniu, sats: W. Sołtysik                                            3.47

20. Pójdźmy wszyscy do stajenki, sats: St. Gałoński                       1.39

21. Przybieżeli do Betlejem pasterze, sats: St. Gałoński               1.57

22. Mędrcy świata, Monarchowie, sats: T. Flasza                          3.14

 

 

Medvirkende:

 Nr. 1-7: Kammerkoret Musica dirigeret af Roland Haraldson, sopransolo i nr. 4 synges af Sarah Nørklit Roed.

Nr. 8-14: Eva Maria Jensen, orgel (Orgel: Jensen & Thomsen, 1978)

Nr. 15-22: Herrekvartet Triplum:

Piotr Piwko (tenor)

Szczepan Kosior (tenor)

Maciej Michalik (baryton)

Mariusz Zarzycki (bas)

 

Nr. 1 til 14 indspillet i Husumvold kirke i juni 2006. Nr. 15-22 indspillet i et studie i Krakow, september 2006.

 

Tak til støtten fra

Menighedsrådet i Husumvold Kirke

Den Polske Ambassade

 

De polske julesange, oversat og udsat for kor af Maria Jensen Jensen er udgivet på forlaget Accord, Vester Langgade 42, 8643 Ans, tlf. 86 87 91 49

 

 

PRO-RECORDS 2006

PRO-CD-013

Nøragervej 10, 2720 Vanløse

promast@image.dk

 

Bestilling:

 

CD'en kan bestilles på: azorek@mail.dk

 

Pris: (inkluderet forsendelse) 100 kr.

 

Bank: Jyske Bank 7853 1034037

 

 

De polske julesange

Repertoiret af polske julesange tæller flere hundrede stykker. De fleste stammer fra 1600-tallet, men der findes en del, der er meget ældre. Julesange bliver sunget både i kirken og hjemme i tiden fra Jul til den 2. februar. Der findes to hovedtyper af julesangene: de mere alvorlige, der stammer fra kirkeligt repertoire, og som kaldes ”kolędy”(navnet kommer fra det latinske ord for kalender) og de mere folkelige, kaldet ”pastorałki”(navnet kommer fra det latinske ord ”pastor”, hyrde). Kolędy stammer ofte fra den adelige kultur (hyppigt er f.eks. polonæse-rytmen), mens pastorałki hører med til bondekulturen.

Inden for pastorałki-genren finder man to hovedtyper: skæmteviser, hvor hyrderne er hovedpersoner og vuggeviser, hvor den fattige Jomfru, der vugger barnet, er i centrum. Vuggeviserne er ofte sørgmodige og kan af og til benytte sig af rytmen og karakteren af folkedansen ”kujawiak”.

 

Om de præsenterede sange:

1. Kristus skal nu fødes – en kolęda. En meget populær kirkesang i Polen, som synges f.eks. ved Midnatsmessen (”Pasterka”) Juleaftensdag..

2. Gud er født – en pastorałka, der benytter sig af mazurka-rytmen.

3. Lille Jesu, lille – en pastorałka, en vuggevise i kujawiak-rytmen.

4. Sov nu min Jesulil – en meget gammel pastorałka, en vuggevise, der findes nedskrevet tilbage til 1500-tallet. Den polske komponist Fréderic Chopin brugte denne melodi i midterdelen af sin Scherzo i h-mol. Sangen er blevet meget kendt efter af Pavarotti og Carreras har indsunget den på italiensk.

5. Lad os alle sammen ile – en pastorałka i march-rytme.

6. Hosianna i det høje – meget gammel polsk julevise noteret for første gang i Jan af Lublins orgeltabulatur fra midten af 1500-tallet.

7. Sig os nu, I store Konger – en kolęda i march-rytme, meget populær Hellig trekongers salme fra 1800-tallet.

Nr. 1-7 synges på dansk. Alle tekster er oversat fra polsk af Eva Maria Jensen, som også har lavet korarrangementet.

 

De polske orgelstykker baseret på julesangene.

Der er tale om orgelkompositioner af koralpræludium eller koralforspil-type.

De tre første er skrevet af Władysław Żeleński (1837-1921).

 

8. Præludium i As-dur, over en polsk julesang Anioł pasterzom mówił (Englen fortalte til hyrderne), en kirkesang fra 1600-tallet.

9. Præludium i F-dur over en uidentificeret folkelig julesang. Pedalstemme efterligner en sækkepibe. Melodi har og rytme efterligner folkedansen oberek.

10. Præludium i B-dur, W żłobie leży (Han ligger i krybben), en pastorałka i mazurka-rytmen.

11. Koralforspil af Mieczysław Surzyński (1866-1924) over kolędaen Kristus skal nu fødes

12. Præludium over sangen Mizerna, cicha (den stille, fattige krybbe), en pastorałka, vuggevise. Bearbejdet for orgel af Marek Jasiński

13. Præludium over kolędaen Sov nu min Jesulil, bearbejdet for orgel af Zbigniew Kozub

14. Koralvariation over en uidentificeret julesalme fra Jan af Lublins orgeltabulatur.

 

De polske julesange sunget på polsk

15. En gammel polsk julesalme af Cyprian Bazylik (ca. 1535-1600)

16. Gdy się Chrystus rodzi (Kristus skal nu fødes), sats: T. Flasza

17. W dzień Bożego Narodzenia (Gud er født), sats. T. Flasza

18. Jezus malusieńki (Lille Jesu, lille), sats T. Flasza

19. Lulajże Jezuniu (Sov nu min Jesulil), sats W. Sołtysik

20. Pójdźmy wszyscy do stajenki (Lad os alle sammen ile), sats St. Gałoński

21. Przybieżeli do Betlejem pasterze (Hosianna i det høje), sats St. Gałoński

22. Mędrcy świata, Monarchowie (Sig os nu, I store Konger), sats T. Flasza

 

 

 Danske tekster

 Oversættelse: Eva Maria Jensen

 

 

Kristus skal nu fødes

 

1. Kristus skal nu fødes,

mørket gennembrydes.

Gylden stjernevrimmel

ses på mørke himmel.

                             Engle danser, engle synge

                             Flyver højt og slår med vinger:

                             Gloria, gloria, gloria,

                             In excelsis Deo!

 

 2. Hyrderne på vange,

lyt til englesangen.

Skynd jer hen til krybben

For at ære barnet!

                             Kærligheden, lyset, freden,

                             Kraft fra oven kom herneden:

                             Gloria, gloria, gloria,

                             In excelsis Deo!

 

 

Gud er født

 

1. ”Gud er født!” Hør, hvor det lyder,

hele skabningen sig fryder.

                          Fugle løfter sig på vinger,

                          Julesangen herligt klinger,

                          herligt klinger.

 

 2. Nattergalens røst er fremme,

 finken synger understemme.

                          Lærken svinger med på valsen,

                          Duen kurrer dybt i halsen

                          Dybt i halsen.

                          

 3. Spurven selv, den lille stakkel,

 vidner om et stort mirakel,

                          når den pipper højt af glæde:

                           ”Gud er kommet her til stede!

                            Her til stede!

 

 

Lille Jesu, lille

 

1. Lille Jesu, lille,

ligger ganske stille.

                             Grædende og stiv af kulde

                             I den mørke hule.

 

2. I den hårde krybbe

uden tøj han ligger.

                             Uden pude, uden svøb

                             I høet han græder.

 

3. Maria, hans moder,

vrider hænderog græder:

                             ”Sønnen lille, vær nu stille,

                             hvad der sker er din vilje.”

 

 

Sov nu min Jesulil

 

1. Sov nu min Jesulil,

mit kære eje.

Sov allerkæreste min,

Luk nu dit øje.

                       Sov nu min Jesulil

                       I viselullen,

                       Så vil den moderlil

                       Selv finde hvile.

 

2. Dig Jesu give jeg vil

skovbær de røde.

Brødet med smørret på

Og æbler søde.

                      Sov nu min Jesulil

                       I viselullen,

                       Så vil den moderlil

                       Selv finde hvile.

 

3. Nu sover han, Jesulil,

lille barn, lille.

Nu hviler han, lille fugl,

Mæt, glad og stille.

                      Sov nu min Jesulil

                       I viselullen,

                       Så vil den moderlil

                       Selv finde hvile.

 

 

Lad os alle sammen ile

 

1. Lad os alle sammen ile,

for at hilse Jesus lille.

                             Vær velkommen Frelser milde,

                             Kongen er du uden lige!

 

2. Kom med tremmer og skalmejer!

Tag med dig alt, hvad du ejer.

                             Skynd jer alle for at prise

                             Barnet med en julevise.

 

Hosianna i det høje

 

1. Hyrderne de skynder sig til Bethlehem;

og de synger lige til de kommer frem;

                                ”Hosianna i det høje, hosianna i det høje;

                                 fred på jord, fred på jord."



2. Nu ærbødigt de for barnet bøjer sig,

Jesus, som er blevet født for dig og mig.

                                ”Hosianna i det høje, hosianna i det høje;

                                 fred på jord, fred på jord."

 

3. Herrens engle midt om natten har de set.

Det de altid havde ventet var nu sket.

                                  ”Hosianna i det høje, hosianna i det høje;

                                 fred på jord, fred på jord."

 

4. Og de vidste da, at barnet var Guds søn.

Herren havde end’lig lyttet til vor bøn.

                                 ”Hosianna i det høje, hosianna i det høje;

                                 fred på jord, fred på jord.

 

 

Sig os nu, I store Konger

 

1. Sig os nu, I store konger

vandrende i blinde,

er det barnet, den nyfødte,

som I her vil finde?

                             I skal lede efter krybben

                             I den mørke grotte.

                             Det er der, i Ham kan finde,

                             Ikke her på slottet.

 

2. Han har intet scepter fået,

kronet blev han ikke.

Grusom død, den er ham spået,

Det vil rygtet vide.

                             Frygt dog ikke, store konger,

                             Stjernen vejen viser.

                             Glædens budskab vil i finde,

                             Som i mørket lyser.