HVEM ER BANGE FOR DEN POLSKE BLIKKENSLAGER?
Af Roman Smigielski, formand for Forbundet
af polske og polsk-danske foreninger i Danmark
Nej-sigerne i Frankrig
har op til folkeafstemningen om EU's nye
forfatningstraktat
ført en beskidt kampagne
med en polsk blikkenslager (le plombier polonais),
som et skrækeksempel.
Vedkommende skulle være en meget farlig person (nærmest en terrorist), for han
kunne nøjes og måske oven i købet være tilfreds
med en arbejdsløn, der ligger langt under den
franske gennemsnitsløn.
Kampagnen
lykkedes.
Men hvad har Frankrig
stemt nej til? Det kan jo ikke være den nye forfatningstraktat, for selv ved
nærlæsning finder man ikke et ord om polske håndværkere i den. Nej, det Frankrig
har stemt ”nej” til kan fx være EU’s udvidelse (med et års forsinkelse).
Det kan også tænkes,
at den polske blikkenslager bare har fungeret som ”stand-in” for en tyrkisk
arbejder, som det ikke ville være ”politically correct” at nævne i Frankrig, som
er det største muslimske land i EU. I virkeligheden har franskmænd stemt nej til
præsident Chirac og hans regering. Det må samtidig konstateres, at Frankrigs
ledende rolle i EU er udspillet.
Dagen efter den
franske afstemning har S, SF, DF og de radikale (?) pålagt regeringen at
modarbejde EU's servicedirektiv, der skulle øge konkurrence inden for
serviceydelse i EU. Den danske EU-aftale (overgangsordning for arbejdskraftens
frie bevægelighed for statsborgere fra de 8 nye østeuropæiske EU-lande) er altså
ikke nok.
Alene udtrykket
”overgangsordning for den frie bevægelighed” viser, at George Orwel har ikke
levet forgæves og at new-speach har taget over.
Meget passende kan vi citere Kammerat
Napoleon: ”alle dyr er lige, men nogen dyr er mere lige end andre”. Denne
sætning indeholder meget mere end blot et enkelt gran af sandhed i den Europa,
vi lever i.
Det er
paradoksalt, at næsten samtidig i Tyskland, som har indført de mest stramme
overgangsregler, udkommer en videnskabelig rapport, som viser, at stramningerne
skader EU økonomisk. Das Deutsche Institut für
Wirtschaftsforschung (DIW Berlin) skriver i dets seneste ugeberetning (Wochenbericht),
at overgangsreglerne for den frie
bevægelighed burde afskaffes.
Siden 1. maj sidste år
er mellem 100.000 og 150.000 personer fra de nye medlemslande flyttet til de
gamle medlemslande, først og fremmest til Storbritannien og Irland, som ikke har
indført nogen begrænsninger. DIW Berlin vurderer, at afskaffelse af
overgangsordningerne ville betyde, at antallet af migranter inden for EU vil
stige til 270.000 og som følge heraf vil
EU's BNP samtidig kunne stige mellem 0,3 og 0,5 procent svarende til 30-50 mia.
euro.
Danskerne behøver ikke
at frygte. Den polske blikkenslager vil mere end gerne arbejde efter danske løn-
og arbejdsvilkår og ville alligevel være konkurrencedygtig takket være
kvaliteten af hans arbejde.
Det sjoveste er dog
det, at formanden for de polske blikkenslagere udtalte, at de har nok at lave i
Polen og er slet ikke interesserede at ”invadere” hverken Frankrig eller
Danmark.
Og det er
faktisk synd for de danske forbrugere, der fortsat enten skal betale ublu høje
priser eller overtræde loven ved at beskæftige ”sorte” håndværkere, også af
anden etnisk baggrund end udenlandsk.
(Politiken, lørdag 4. juni 2005)
Tilbage